Uofficiel hjælp på andre sprog: Hjælp på Dansk / Hjælpecentral: Køb

Betaling af ordrer

Betaling af ordrer

I hver butik er der en eller flere betalingsmetoder som du kan benytte når du skal betale en sælger. Ved at klikke på "Store Terms"-tabben inde i butikken kan de se hvilke metoder de benytter. Når du vil gå til kassen ("checkout"), skal du vælge hvilken betalingsmetode du vil bruge til at betale din ordre. Hvis du vil ændre betalingsmetoden efter du har sendt ordren, skal du tage kontakt til sælgeren.

Du bør betale sælgeren efter du modtager en faktura (invoice) fra dem via e-mail. I mailen står det endelige beløb du skal betale, samt hvor du skal sende din betaling hen. Det er vigtigt at du IKKE sender nogen form for betaling til sælgeren før du har modtaget fakturaen, da sælgeren skal opdatere din ordre med forsendelsesomkostninger og eventuelt andre omkostninger.

Betaling med PayPal:
For at betale ved hjælp af PayPal.com skal sælgeren oplyse deres PayPal e-mailadresse til dig. Du bør ikke sende en betaling med det samme til den e-mail som sælgeren bruger til at sende ordrebekræftelse med, da sælgerens PayPal e-mail kan være en anden en den der bliver brugt her på BrickLink.

For at betale en sælger, skal du logge ind på din PayPal-konto, klikke på "Send Penge"-tabben og udfylde formularen med sælgerens e-mailadresse og det endelige købsbeløb. BrickLink-ordren optræder ikke på din PayPal-konto som eksempelvis eBay-varer, da BrickLinks ordresystem ikke er i forbindelse med PayPal.